Fauna Fine Dining

11-retters middag på Restaurant Fauna

Glæd dig til kombinationen af de bedste naboer på Aalborg Waterfront: Pier 5 Hotel og Musikkens Hus’ gourmetoplevelse på Restaurant Fauna. 

Vi har slået os sammen om at give jer en ekstraordinær sanseoplevelse med suiteovernatning med panoramaudsigt over fjorden, 11-retters middag på Restaurant Fauna og cocktails fra den ambitiøse VAERFT Cocktail Bar på Pier 5 Hotel. 

Opholdet indeholder

1 x glas champagne & luksus snacks på VAERFT Cocktail Bar

11-retters – Fine Dining på Restaurant Fauna kl. 18

1 x valgfri cocktail på VAERFT Cocktail Bar

1 x overnatning i luksuriøs 70 kvm suite på 2. sal 

Lækker morgenbuffet inden afrejse

Pris & ankomst

  • Ophold pr. person i delt suite fra: 3.945,-
  • Ankomst muligt: torsdag-lørdag
  • Vinmenu kan tilkøbes på Restaurant Fauna. 
 
 

Vores ophold er baseret på en dynamisk prissætning, hvor priserne kan variere fra dag til dag, således vi kan tilbyde de bedste priser. 

Aalborgs største suiter

70 kvm ren luksus

På Pier 5 Hotel finder du Aalborgs største og mest luksuriøse suiter på 70 kvm. Vores nyrenoverede suiter er placeret på 2. sal, og byder på fantastisk panoramaudsigt over Limfjorden. Værelserne er indrettet helt unikt med egen spise- og sofaafdeling samt soveafdeling med en stor dobbeltseng på 180 cm. Derudover finder du også luksuriøse værelsesfaciliteter såsom kaffe- og tefaciliteter, strygebræt samt minibar, der fyldes én gang i døgnet uden beregning.

Som noget helt særligt byder suiterne også på et stort badeværelse med en udvidet forkælelsespakke af økologiske badeprodukter fra Meraki, badekåber og tøfler samt et fritstående badekar, hvorfra du også kan nyde den smukke fjordudsigt.

Foto: Restaurant Fauna

Restaurant Fauna

Et sæsonorienteret univers

Restaurant Fauna  er placeret i én af Aalborgs mest ikoniske og smukke bygninger på havnefronten – nemlig Musikkens Hus. 

Fine Dining på Fauna tager udgangspunkt i en tilgang, der bygger på rene, friske, enkle og bæredygtige teknikker. Som gæst på restauranten kan du se frem til at opleve den enkelte råvares lokalt forankrede DNA på smukkeste vis – bl.a. gennem nænsom tilberedning og med fokus på det sæsonorienterede univers.

Vaerft Cocktailbar

Spektakulære cocktails for alle sanser

På VAERFT Cocktail Bar vil du hurtigt opleve, at en cocktail ikke bare er en cocktail – det er en spektakulær oplevelse, hvor alle dine sanser sættes i spil. 

Det er kombinationen af den balancerede smag af kvalitetsrig og danskproduceret spiritus, den friske duft af økologiske citrusfrugter, den festlige lyd af jazztoner fra den gamle vinylpladespiller, det smukke syn af farverige og velovervejede garnish og den kantede følelse af håndlavede keramiske cocktailglas. 

Lounge pier 5